Sensommer kort med krans.

I morgen går vi ind i efteråret. En utrolig smuk tid på året på grund af den store forandring i farverne – fra frodig til forfald. Men, men inden vi suser ind i efteråret vil jeg vise jer et sensommer kort i grønne nuancer.

Kortet jeg har lavet med designpapir fra Reprint Summer Time Collection. Derudover har jeg brugt det nye runde sæt fra Studio Light STENCILSL315, dies sæt fra Crealies CLNestXXL83, de nye blomster dies fra Simple and Basic SBD095, tags fra Simple and Basic SBD005 samt stemplet, en sød hilsen, fra Simple and Basic SBC031.

Designpapiret ser sådan ud og måler 6″ x 6″.

Jeg har standset 3 stk. karton ud i hvid.
Jeg har brugt ramme nr. 1 (2 stk.) og ramme nr. 3 (1 stk.) fra dies sættet Crealies CLNestXXL83.

Jeg har taget et af de to stykker jeg har standset ud med dies nr. 1.
Øverst på det aflange stykke har lavet en falselinie med mit score-board ved 1 cm.

Jeg sætter de 2 stykker sammen som er standset ud med dies nr. 1 – jeg kommer kun lim på det lille stykke over min falselinie.

Sådan ser det ud når jeg har samlet de to stykker.

Jeg har standset kransen og de to cirkler ud fra dies sættet Studio Light STENCILSL315.

Jeg har standset 4 blomster ud fra dies sættet Simple and Basic SBD095.

Sådan ser det færdige resultat ud.

Det var lidt inspiration fra mig.

Mange scraphilsner
Merete
kreafruqwinten

Kort med Bikuber og Bi

I denne uge fik vi nyslynget honning forærende, så jeg fik straks lyst til at lege med min bikubestencil og min geometriske bi. Denne stencil er en af de ældste jeg har og den er nr 5 i rækken fra Tim Holtz, men den går jo aldrig af mode.

Jeg begynte med at lave min bi som skal pynte mit kort. Jeg standsede den ud i noget kraftig karton og embossede den med Emeral Creek Rocky Road embossing og lidt embossing Glaze i Rusty Hindge i midten…

Jeg gik så i gang med baggrunden, som kræver et stykke kraftigt karton… Jeg indfarvede baggrunden med Distress Oxide Carved Pumpkin og lavede bikubeeffekt med Vintage photo. Fandt et gammelt stempel med bikube og lavede lidt aftryk i sort..

Herefter fandt jeg mit Ranger Texture Paste Opaque Matte og brugte igen min stencil og lavede nogle kuber, som jeg lod tørre helt op.

Så er det tid til at smatte, frem med splatboxen og så i gang med mine Tim Holtz Distress Spray, som er en vandfarve på sprayflaske… Jeg brugte et par orange og en rød..

Mens det tørrer er det tid at finde lidt pynt frem og lave en hilsen. Jeg bruger her mit stempel sæt Tiny Text som jeg er så glad for. Jeg embosser teksten med hvidt på sort karton…

Jeg finder også lidt pynt frem fra mit lager af Papirdims… Tim Holtz Emphemera… Jeg sværter kanterne med sorte og laver lidt splatter på baggrunden. Nu er jeg klar til at lime det hele sammen.

Jeg montere det på en sort kortbase som giver god kontrast…
Rigtig god fornøjelse med at lave kortet, eller noget der ligner. Du kan jo vælg at bruge nogle af teknikkerne eller det hele.

Hej fra
Berit Rosenfeldt

Staffelikort til bryllup

Jeg vil i dag vise et staffelikort, jeg har lavet til et bryllup.

Jeg har brugt en ny juledie med en skøn bil fra Yvonne Creations, og har, i stedet for at gøre den jule, gjort den til en bryllupsvogn.

Jeg har som mønsterpapir brugt den Miles Apart – den nye Maja Design serie. En meget smuk serie, som jeg allerede er vild med.

Jeg har brugt diverse Tim Holtz produkter til de mere mixed media prægede elementer på mit kort. Disse beskrives grundigt i YouTube videoen.

Teksten med Tillykke er fra Three Scoops, og det samme er den oval die, jeg har brugt omkring teksten.

Hele processen kan i detaljer ses via dette link (det er en lang video, så snup en kop kaffe og sæt dig godt til rette): https://youtu.be/y9dnmossD88

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Splatterkort med Distress Ink

I denne lille film vil jeg vise hvordan man laver en sjov men meget enkel baggrund med Distress ink. Jeg pynter kortet med Figurines fra Alexandra Renke og en Kram skåret med en die fra NHH Design…. Rigtig god fornøjelse med filmen… Komplet materialeliste kan du finde under filmen.

Hej fra
Berit Rosenfeldt

Til dette kort bruger jeg:

Gavlhuset: https://bit.ly/2ZsV2lA
250g creative: https://bit.ly/3g6Xm6V
Akvarel karton 200g https://bit.ly/36y3cL2
Renke Karton https://bit.ly/2Af3ieq
Distress Ink: https://bit.ly/3dLtpsf
Die Rektangler: https://bit.ly/2Wu9GXU
Die Kram: https://bit.ly/34k53nY
Enamel Dots: https://bit.ly/2YgnZjh

Husk at ‘noget’ godt kan blive til ‘noget andet’ 😃

En grankogle-die, Tim Holtz BIGZ 664756 – pinecone og en die med blomsterstilke – Tim Holtz BIGZ L 664757 – festive stems, blev til en ananas. Da jeg så Tim Holtz vise de to dies i sin præsentationsvideo, tænkte jeg med det samme – ANANAS 😃

Vores venners datter skal konfirmeres,  og jeg hjalp hende med indbydelserne til hendes strandtema konfirmation.  Så jeg synes, at et kort med en ananas ville passe dertil. Her viser jeg, hvordan den er lavet.

Tim Holtz BIGZ pinecone die 664756 og karrygul fransk karton

Jeg stansede nogle grankogler ud i fransk karton med Tim Holtz BIGZ 664756

Distress Ink i peeled paint

Så sværtede jeg kanterne på de små ‘ophøjninger’ med mini ink blending tool og Distress Ink i peeled paint for at give koglen lidt mere ananas look.

Distress Ink i tea dye

Så fik alle kanter en tur med mini ink blanding tool og Distress Ink i tea dye for at give lidt skygger.

Tim Holtz BIGZ L Festive Stems 664757

Jeg stansede nogle stilke ud i grønt fransk karton med Tim Holtz BIGZ L 664757

Distress Ink i peeled paint

Alle kanter blev sværtet med mini ink blanding tool og Distress Ink i peeled paint, så der blev mere liv i stilkenes farve.

Fold, lim og klip

Jeg bukkede et stykke af koglens top ned og limede den fast, så den fik mere ananas form end kogle form. Stilkene limede jeg sammen lidt forskudt, så der kunne blive en fyldig top til ananasen. Jeg klippede et godt stykke af selve stilken, da den ellers ville blive at se gennem ‘ophøjningernes’ åbninger.

Den færdige ananas

Så limede jeg stilkene fast på koglen, og så var der en ananas.

Jeg håber, at denne lille visning kan åbne op for fantasien, så I også kan bruge jeres dies til andet end dét, der er den oprindelige tanke. Man kan komme langt med fantasi, og med al den kreative viden, materialer og udførsel, der er rundt i Danmark – ja, hele verden, så skulle det nok kunne blive til lidt sjove og spændende projekter…

Som en lille bonus får I lov at se det færdige kort – selvom det først skal gives på søndag. Så ssssssshhhh…… 😉

Det færdige kort – ananas på strand med solnedgang

I ønskes en dejlig kreativ dag.

De bedste hilsner

Dot

Julekort med Distress Ink farvelægning

Selvom vejret ikke ligger op til andet end strandtur og kolde drikke, så har jeg alligevel lavet et julekort. Der er nemlig kommet skønne nye julestempler fra Craft Emotions.

Jeg har farvelagt mit motiv med Distress Ink.

Baggrunden er lavet med masking papir og Distress Ink.

Hvis du er interesseret, kan du følge dette link og se hele processen på YouTube (under videoen findes links til alle produkter brugt): https://youtu.be/5XdU2OUbFk0

Det var alt for denne gang.

  • Mette

Nyt Alfabet Sæt Fra Tim Holtz

Denne fredag vil jeg vise et kort jeg har lavet med det lækre nye alfabet fra Sizzix og Tim Holtz #664729 .… Man kan bruge dem på flere måder som vist på emballagen. Bogstaverne alene, skyggen alene samt bogstaver og skygge sammen. På mit kort har jeg kun brugt skyggen for jeg synes min baggrund ses så fint igennem…..

Sizzix Tim Holtz Alphanumeric Shadow Upper Thinlits Die

Baggrunden er lavet med Distress Spray Stain og Texture paste gennem en stencil, et ret simpelt men effektfuld kort. Hjertet er embosset med klar embossingpulver….

God fornøjelse med dine nye bogstaver 😉

Hej fra Berit

Konfirmationskort med indbygget lomme

Konfirmationerne står endelig for døren, og derfor skal der laves kort til de kommende konfirmander. Dette kort er interaktivt, da det kan indeholde enten et gavekort eller pengegave.

Jeg har blandt andet leget med Distress Ink, en metallisk Distress Spray Stain, skønne stempler fra Three Scoops og Woodware Craft Collection og lækkert papir fra Maja Design.

Desuden har jeg også haft min Brother Scan’N’Cut i gang, da jeg med den nemt kan udskrive de tekster, motiver osv., som jeg har brug for.

Hele processen kan ses på YouTube, hvis du følger dette link: https://youtu.be/OUMiRlY6AcI

Det var alt for denne gang.

  • Mette

Konfirmationskort med Distress Paint

I år er de fleste konfirmationer jo skubbet til efteråret, så nu er det jo tid at lave kort. I denne lille film viser jeg hvordan man nemt kan lave et flot drenge konfirmationskort ved brug af Distress Paint og et par Distress Spray farver. Den skønne STENCIL er fra Tim Holtz og har nr 56, desuden bruger jeg jo mit favorit paste Ranger Texture Paste Opaque Matt. Kortet er både rustik og enkelt, men du kan jo pynte mere hvis du ønsker, fx med dato og navn…

Rigtig god fornøjelse med filmen….

Hej fra
Berit Rosenfeldt

Alcohol Ink baggrund med Lift-Ink Refill

Jeg vil i dag vise en baggrund, jeg har lavet med Alcohol Ink.

Jeg har arbejdet på et tag lavet med en Tag Collection die fra Tim Holtz og Yupo papir fra Craft Emotions.

Jeg har først påført Alcohol Ink i lilla toner samt Mixative i Pearl. Det har jeg blendet ud med Blending Solution.

Efterfølgende har jeg gennem en stencil påført Alcohol Lift-Ink Refill. Dette har jeg påført med et Blending Tool og en filtpude.

Hvis man ønsker at se nærmere på, hvordan jeg har lavet baggrunden, har jeg lagt en video med fremgangsmåden på min Youtube. Du kommer direkte til video, hvis du følger dette link: https://youtu.be/VRuZaw8m-rg

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette