Slimcard fra Facebook Live

I lørdags den 24. oktober lavede jeg live i Gavlhusets Krea-Klub, og det kom der dette slimcard ud af.

Basen er lavet med den lækre slimcard die fra Simple and Basic. I den har jeg brugt dien med vinduer fra samme mærke.

De søde pingviner er et af de nye stempelsæt fra Anemone_Design og teksten er fra Simple and Basic.

Pingvinerne er farvelagt med Distress Ink, og den blendede baggrund er lavet med Distress Oxides. De hvide splats er lavet med gesso, der er blandet med vand.

Hele processen kan ses i den gemte live i Galvhusets Krea-Klub.

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Tone i tone julekort med stempelmotiv

Jeg har lavet et tone i tone julekort. Det giver et let og lækkert udtryk til kort. Jeg har desuden brugt et stempelmotiv, som jeg ikke farvelægger i traditionel forstand.

Jeg har taget udgangspunkt i Let It Snow stemplet fra Anemone_Design. Det er stemplet, på en cirkel udskåret med en die fra Simple and Basic, med Distress Oxide i Walnut Stain, og derefter er farven trukket ind i motivet med en vandpensel.

På baggrunden har jeg, gennem Små Hjerter stencil fra Three Scoops, påført Nuvo Expanding Mousse i Mustard Seed. Baggrunden er udskåret med en die fra Crealies.

Min tekst er fra et Simple and Basic stempelsæt. Det er også stemplet med Distress Oxide i Walnut Stain og derefter embosset med en klar embossingpulver.

Til sidst har jeg pyntet med et par enamel dots fra Simple and Basic.

Hele processen kan ses i denne video:

Det var alt for denne gang.

  • Mette

Farvelægning af skønt julestempel

Crafter’s Companion har lavet et samarbejde med Annabel Spenceley, og det er der kommet de skønneste stempler ud af. Jeg har købt stemplet, der hedder: “Oh, What Fun”, og det er grundlaget for en ny miniserie på min YouTube kanal.

Motivet har jeg til dette blogindlæg stemplet på Neenah papir med Memento sværte, og derefter har jeg farvelagt det med Copics. Processen til dette kan ses i videoen nederst i indlægget. I videoen finder du også farvekombinationerne.

Jeg har brugt mønsterpapiret fra Carta Bellas Hello Christmas 6×6 inch blok til mit kort. Ovalerne og rektanglen er alle dies fra Simple and Basic.

Stjernerne har jeg stemplet med Distress Oxide i Mustard Seed. Teksten er stemplet med VersaFine Clair i Acorn.

Farvelægningsprocessen kan ses i denne video:

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Introduktion til Talens: Ecoline Brush Pen

Jeg vil i dagens blogindlæg lave en introduktion til Ecoline Brush Pens fra Talens.

Det er lækre akvareltuscher, der kan bruges til mange forskellige ting. De er primært fremstillet til Brush Lettering, men jeg bruger dem primært til farvelægning af stempler, baggrunde og stempling.

Jeg har lavet denne introduktionsvideo:

Den 21. september 2020 har jeg i Gavlhusets Krea-Klub, lavet en live, hvor jeg bruger tuscherne til et kort – både farvelægning, akvarelbaggrund og stempling. Denne live er gemt, og den er I også velkomne til at kigge med på.

Det var alt for denne gang.

  • Mette

Æske lavet med tromme die

Den nye tromme die fra Dan Dies er blevet super populær, og jeg er også vild med den! I dag vil jeg vise, hvordan jeg har brugt den til at lave en lille æske, som f.eks. kan bruges til bordkort, til og fra kort eller lignende.

Jeg har brugt den nye papirblok Hello Christmas fra Carta Bella til de røde deltaljer på min æske.

Banneret med navn er også en die fra Dan Dies, og er fra et tilbehørssæt til foldemærket.

Jeg har sværtet kanter med Distress Ink i Walnut Stain.

Fremgangsmåden til æsken kan ses i denne video:

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Mixed media tag – fokus på Cream Paste

Jeg vil i dag vise et mixed media tag, hvor jeg har leget med Cream Paste fra Stamperia på forskellige måder. Ofte bruger man paste gennem en stencil, men på dette tag har jeg gjort det lidt anderledes.

På min baggrund har først sprayet med Distress Spray Stains i blålige og brune toner. Derefter har jeg stemplet bogstaver og tal med Cream Paste med et Tim Holtz stempel, der hedder Grunged. Med samme stempel har jeg stemplet ringe på baggrunden med Archival Ink. Jeg har tidligere lavet en YouTube video, hvor jeg viser, hvordan jeg stempler med paste: https://www.youtube.com/watch?v=jtgF_461Big&ab_channel=MetteStrellufDesign

Min ramme er også lavet med Cream Paste og en form fra Stamperia. Den er efterfølgende farvet med maling. Hvordan jeg laver rammer med Cream Paste, kan ses i denne YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=Ot5utREi3MU&ab_channel=MetteStrellufDesign

Teksten er fra Tim Holtz, og her har jeg først givet kanten en tur med sandpapir, derefter sværte i matchende farver og til sidst, har jeg embosset kanten med Tim Holtz Embossing Glaze i Broken China.

Manden i rammen er fra Tim Holtz’ Paris to London stempelsæt. Det er stemplet på akvarelpapir med Archival Ink og sværtet med Ground Espresso Distress Ink.

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Bogmærke med navn

Jeg vil i dag fremvise et bogmærke, hvor jeg igen har brugt den skønne serie Miles Apart fra Maja Design. Den er virkelig en favorit herhjemme.

Jeg har som base og til at skære mønsterpapiret ud brugt nye lækre dies fra Simple and Basic. Basen er Long Tag og mønsteret papiret er skåret ud med Long Tag Add-On.

Mine kanter er sværtet med og mine bogstaver indfarvet med Distress Ink i Gathered Twigs.

Jeg har påsat mit eget navn udskåret med endnu en die fra Simple and Basic. Det har udover Gathered Twigs fået en tur med Distress Mica Spray i Antiqued Bronze.

Jeg har endnu engang filmet hele processen til YouTube:

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Staffelikort til bryllup

Jeg vil i dag vise et staffelikort, jeg har lavet til et bryllup.

Jeg har brugt en ny juledie med en skøn bil fra Yvonne Creations, og har, i stedet for at gøre den jule, gjort den til en bryllupsvogn.

Jeg har som mønsterpapir brugt den Miles Apart – den nye Maja Design serie. En meget smuk serie, som jeg allerede er vild med.

Jeg har brugt diverse Tim Holtz produkter til de mere mixed media prægede elementer på mit kort. Disse beskrives grundigt i YouTube videoen.

Teksten med Tillykke er fra Three Scoops, og det samme er den oval die, jeg har brugt omkring teksten.

Hele processen kan i detaljer ses via dette link (det er en lang video, så snup en kop kaffe og sæt dig godt til rette): https://youtu.be/y9dnmossD88

Det var alt for denne gang 🙂

  • Mette

Julekort med Distress Ink farvelægning

Selvom vejret ikke ligger op til andet end strandtur og kolde drikke, så har jeg alligevel lavet et julekort. Der er nemlig kommet skønne nye julestempler fra Craft Emotions.

Jeg har farvelagt mit motiv med Distress Ink.

Baggrunden er lavet med masking papir og Distress Ink.

Hvis du er interesseret, kan du følge dette link og se hele processen på YouTube (under videoen findes links til alle produkter brugt): https://youtu.be/5XdU2OUbFk0

Det var alt for denne gang.

  • Mette

Konfirmationskort med indbygget lomme

Konfirmationerne står endelig for døren, og derfor skal der laves kort til de kommende konfirmander. Dette kort er interaktivt, da det kan indeholde enten et gavekort eller pengegave.

Jeg har blandt andet leget med Distress Ink, en metallisk Distress Spray Stain, skønne stempler fra Three Scoops og Woodware Craft Collection og lækkert papir fra Maja Design.

Desuden har jeg også haft min Brother Scan’N’Cut i gang, da jeg med den nemt kan udskrive de tekster, motiver osv., som jeg har brug for.

Hele processen kan ses på YouTube, hvis du følger dette link: https://youtu.be/OUMiRlY6AcI

Det var alt for denne gang.

  • Mette