Bordkort og bordpynt med små glaskugler.

Jeg har lavet ordet JUL som bordpynt, det kan selvfølgelig også bruges på en hylde eller andre steder.

Jeg tog nogle papmaché bogstaver og malede dem røde med PLUS Color akrylmaling.

Da malingen var tør, satte jeg malertape rundt på bogstaverne, hvor jeg gerne ville have guld glaskuglerne til at gå til. Så smurte jeg Distress Collage Medium på, og så dryssede jeg guld glasperler i den våde medium.

Der skal også bordkort til på juleaftens smukt dækkede borde, så her valgte jeg at bruge sølv glaskugler til pynt.

Jeg stansede snefnug fra Paper Snowflakes, mini 661599.

Så smurte jeg Distress Grit-paste på snefnuggene med en spartel. Jeg lagde dem ned i det karton, jeg stansede snefnuggene ud af, for så var det lettere at komme Grit-Paste på.

Jeg hældte glaskuglerne ud på et låg, så lagde jeg snefnuggene med det våde Grit-Paste ned i glaskuglerne og trykkede let.

Så stansede jeg et stykke karton med en rektangel die fra Simple and Basic sættet SBD003. Det foldede jeg på langs, så det blev til et bordkort.

Så limede jeg tre snefnug på bordkortet, to med glaskugler og et i hvidt karton.

OG – hvem vil ikke gerne have Nissen til bords?

Det var to hurtige idéer til lidt pynt til juleaften. Det kunne være et fællesprojekt for børn og voksne i dagene op til jul.

Jeg håber, at I kan bruge idéerne til noget .

Rigtig god krea-dag til jer alle.

Hej fra Dot

Skriv en kommentar