Husk at ‘noget’ godt kan blive til ‘noget andet’ 😃

En grankogle-die, Tim Holtz BIGZ 664756 – pinecone og en die med blomsterstilke – Tim Holtz BIGZ L 664757 – festive stems, blev til en ananas. Da jeg så Tim Holtz vise de to dies i sin præsentationsvideo, tænkte jeg med det samme – ANANAS 😃

Vores venners datter skal konfirmeres,  og jeg hjalp hende med indbydelserne til hendes strandtema konfirmation.  Så jeg synes, at et kort med en ananas ville passe dertil. Her viser jeg, hvordan den er lavet.

Tim Holtz BIGZ pinecone die 664756 og karrygul fransk karton

Jeg stansede nogle grankogler ud i fransk karton med Tim Holtz BIGZ 664756

Distress Ink i peeled paint

Så sværtede jeg kanterne på de små ‘ophøjninger’ med mini ink blending tool og Distress Ink i peeled paint for at give koglen lidt mere ananas look.

Distress Ink i tea dye

Så fik alle kanter en tur med mini ink blanding tool og Distress Ink i tea dye for at give lidt skygger.

Tim Holtz BIGZ L Festive Stems 664757

Jeg stansede nogle stilke ud i grønt fransk karton med Tim Holtz BIGZ L 664757

Distress Ink i peeled paint

Alle kanter blev sværtet med mini ink blanding tool og Distress Ink i peeled paint, så der blev mere liv i stilkenes farve.

Fold, lim og klip

Jeg bukkede et stykke af koglens top ned og limede den fast, så den fik mere ananas form end kogle form. Stilkene limede jeg sammen lidt forskudt, så der kunne blive en fyldig top til ananasen. Jeg klippede et godt stykke af selve stilken, da den ellers ville blive at se gennem ‘ophøjningernes’ åbninger.

Den færdige ananas

Så limede jeg stilkene fast på koglen, og så var der en ananas.

Jeg håber, at denne lille visning kan åbne op for fantasien, så I også kan bruge jeres dies til andet end dét, der er den oprindelige tanke. Man kan komme langt med fantasi, og med al den kreative viden, materialer og udførsel, der er rundt i Danmark – ja, hele verden, så skulle det nok kunne blive til lidt sjove og spændende projekter…

Som en lille bonus får I lov at se det færdige kort – selvom det først skal gives på søndag. Så ssssssshhhh…… 😉

Det færdige kort – ananas på strand med solnedgang

I ønskes en dejlig kreativ dag.

De bedste hilsner

Dot

Skriv en kommentar